Stor nedstyrtet blok med søpindsvin
21-10-2015

søpindsvin Stevns Klint er velkendt af de fleste samlere som en ypperlig fossillokalitet. Langs den 12 km lange og op til 40 høje kystklint er der gode muligheder for at samle fossiler fra 2 tidsperioder i jordens historie. Nederst det bløde skrivekridt fra slutningen af Kridttiden og de overliggende lag af vekslende flintlag i bryozokalken har givet klinten sit karateriske udseeende med store udragende partier, som fra tid til anden falder ned på stranden - til stor glæde for samlere iøvrigt.
Et sådant stort parti er for nyligt faldet ned på stranden et sted på Stevns Klint, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Sammen med finderen - amatørsamleren Peter Bennicke - har jeg haft lejlighed til at besigtige en stor blok af pladeflint med bryozokalk ca. 1 x 1,5 m. Blokken er usædvanlig ved ekstremt mange irregulære søpindsvin (Echinocorys) såvel i selve flinten og i bryozokalken, som videoen her video viser.
Vi talte om, at det måske kunne være interessant at få bjerget stykket og efterfølgende få det udstillet på Stevns Museum. Det kunne blive et meget flot og instruktivt profil af Stevns Klint, som viser de tidligste aflejringer i danien-tiden tilmed med overflod af søpindsvin, som endda berettiger til en danekræ status.
Det store spørgsmål var så hvordan man får bjerget en tonstung blok og hvad det koster! Det viste sig, at en vognmand fra Store Heddinge kan klare opgaven for ca. 1500 kr i timen og anslog arbejdet til at vare 3-4 timer. Med disse oplysninger rettede vi henvendelse til lederen af Stevns Museum - Tove Damholt, som straks var med på idéen. Der manglede blot nogle godkendelser, som nu er kommet i hus.
Selve bjergningen vil først blive foretaget til vinter, når vognmanden kan køre på marken uden at synke i.