Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Ejby Meteoritten

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
856
Accessionsnummer:
DK 870
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Bestemt af:
Lokalitet:
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen

Ejby-Meteoritten udstillet på Geologisk Museum Med 14,5 km i sekundet trængte en meteorit ind i Jordens atmosfære med et højt brag. Det skete lørdag aften d. 6.februar 2016. Meteoritten kom fra den ydre del af asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter og endte sin rejse på den københavnske vestegn. I dagene og ugerne efter fandt 15 privatpersoner i alt 8.937,78 gram små og store stykker fra meteoritten, som lå spredt forskellige steder i Herlev, Ejby og Glostrup. Finderne indleverede stykkerne på Statens Naturhistoriske Museum, hvor de nu er blevet genforenet og udstillet i disse dage på Geologisk Museum.

 Beskrivelse:   af  Henning Haack 
8937,28 gram er fundet af 15 findere. Meteoritten, der faldt i Ejby i februar 2016 er nu blevet klassificeret og optaget i den internationale database over anerkendte meteoritter: Der er tale om en almindelig kondrit af type H. Der findes tre typer almindelige kondritter H,L, og LL. Ejby meteoritten har været op til nær smeltepunktet i den asteroide den kom fra og er derfor af en såkaldt høj- metamorf type på 5/6, hvor 6 er den højeste og mest opvarmede type. H5/6 kondritter er blandt de mest almindelige typer meteoritter. Ejby-meteoritten er selvsagt ikke til salg – men det kan lade sig gøre at vurdere markedsværdien ved at se på lignende fald. Det der afgør markedsværdien er:

• Meteorittens type • Den totale masse • Eventuelle observationer af faldet • Interessante omstændigheder omkring faldet

For Ejby meteorittens vedkommende trækker det selvsagt ned at den er af en af de mest almindelige typer. Omvendt trækker det op at det er et observeret fald. En video og flere billeder af ildkuglen har gjort det muligt af bestemme meteorens bane omkring Solen inden den ramte Jorden. Det er videnskabeligt set meget interessant – og der er kun ca. 15 fortilfælde, hvor det har været muligt. Det at Ejby faldt i en storby og der derfor var meget medieinteresse omkring faldet øger også interessen.


Danicafossils © 2015