Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Cerithiopsis n. sp. 3

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
830
Accessionsnummer:
DK 839
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Peter Mortensen og Mogens S. Nielsen
Bestemt af:
Ingemann Schnetler
Lokalitet:
Gundstrup
Stratigrafi:
Periode:
Selandien
Type:
Sediment
Sediment:
Kerteminde Mergel

Billede

Foto ©: Mogens S. Nielsen

Holotype for Cerithiopsis n. sp. 3.
Højde 21.0 mm, bredde 7.3 mm.
Siliconegummiafstøbning og aftryk.

 Beskrivelse:   af  Ingemann Schnetler 
Indstilling til danekrævurdering af Cerithiopsis n. sp. 3 fra Gundstrup DK 839

Kerteminde Mergelen fra Paleocæn (Selandium) regnedes tidligere for at være meget fossilfattig. På typelokaliteten Lundsgårds Klint syd for Kerteminde findes kun få arter af mollusker, og de er sjældent velbevarede. Kerteminde Mergelen kendes også som løsblok, og i en Grusgrav ved Gundstrup nord for Odense er der gennem de sidste ca. 20 år indsamlet et stort materiale af Kerteminde Mergel, der indeholder velbevarede aftryk af bløddyrskaller. De er fundet i forkislede lag i mergelen, og der kan fremstilles fine afstøbninger af aftrykkene ved hjælp af silikonegummi. Der er fundet muslinger, søtænder, snegle og nautiler, men de fleste arter er meget sjældne. Der er i alt fundet ca. 120 arter. En monografi over molluskfaunaen er under udarbejdelse af undertegnede og Mogens Stentoft Nielsen, og den forventes afsluttet i 2016.

Blandt de ca. 90 sneglearter er der fundet flere eksemplarer, der kan henføres til slægten Cerithiopsis (familie Cerithiopsidae), og de kan fordeles i fire arter, hvoraf de tre er meget sjældne. Grönwall & Harder (1907) og Ødum (1926) nævner ingen Cerithiopsidae fra Kerteminde Mergelen. Fra Lellinge Grønsandet nævner Ravn (1939) to arter af Cerithiopsis, hvoraf den ene er en Orthochetus, mens Schnetler (2001) nævner flere arter.

Det afbildede eksemplar vil blive holotype til den tredie af de fire nye arter. Der findes kun det afbildede eksemplar af den karakteristiske skal. Eksemplaret indstilles til danekræ på grund af dets videnskabelige betydning, store sjældenhed og gode bevaringstilstand.

Referencer.

Grönwall, K.A. & Harder, P. 1907: Paleocæn ved Rugaard i Jydland og dets Fauna. Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række 18, 102 pp.

Ravn, J.P.J. 1939: Études sur les mollusques du Paléocène de Copenhague. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Biologiske Skrifter 1(1), 106 pp.

Schnetler, K.I. 2001: The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen, Denmark: the Poul Harder 1920 collection. Geology of Denmark Survey Bulletin 37, 85 pp.

Ødum, H. 1926: Studier over Daniet i Jylland og paa Fyn. Danmarks Geologiske Undersøgelse II.


Danicafossils © 2015