Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Orthochetus n. sp. 1

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
811
Accessionsnummer:
DK 826
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Peter Mortensen og Mogens S. Nielsen
Bestemt af:
Ingemann Schnetler
Lokalitet:
Gundstrup
Stratigrafi:
Periode:
Selandien
Type:
Sediment
Sediment:
Kerteminde Mergel

Billede

Foto ©: Mogens S. Nielsen

Holotype for Orthochetus n. sp. 1. Højde 24.5 mm, bredde 7.5 mm.
Siliconegummiafstøbning.

Holotype for Orthochetus n. sp. 1. Højde 24.5 mm, bredde 7.5 mm.
Aftryk.
Billede

Foto ©: Mogens S. Nielsen


 Beskrivelse:   af  Ingemann Schnetler 
Indstilling til danekrævurdering af holotypen for Orthochetus n. sp. 1 fra Gundstrup DK 826

Kerteminde Mergelen fra Paleocæn (Selandium) regnedes tidligere for at være meget fossilfattig. På typelokaliteten Lundsgårds Klint syd for Kerteminde findes kun få arter af mollusker, og de er sjældent velbevarede. Kerteminde Mergelen kendes også som løsblok, og i en Grusgrav ved Gundstrup nord for Odense er der gennem de sidste ca. 20 år indsamlet et stort materiale af Kerteminde Mergel, der indeholder velbevarede aftryk af bløddyrskaller. De er fundet i forkislede lag i mergelen, og der kan fremstilles fine afstøbninger af aftrykkene ved hjælp af silikonegummi. Der er fundet muslinger, søtænder, snegle og nautiler, men de fleste arter er meget sjældne. Der er i alt fundet ca. 120 arter. En monografi over molluskfaunaen er under udarbejdelse af undertegnede og Mogens Stentoft Nielsen, og den forventes afsluttet i 2016.

Blandt de ca. 90 sneglearter er der fundet flere repræsentanter for slægten Orthochetus, der hidtil ikke er omtalt fra danske aflejringer. Den australske palæontolog Tom Darragh henførte i en artikel (Darragh 2011) arten Cerithium zigzag Grönwall & Harder, 1907 til denne slægt og kunne samtidig konstatere, at flere ubeskrevne arter af slægten var tilstede i materialet fra Gundstrup.

Det afbildede eksemplar vil blive holotype for en ny art af slægten Orthochetus.

Eksemplaret indstilles til danekræ på grund af dets videnskabelige betydning som holotype, store sjældenhed og gode bevaringstilstand.

Referencer.

Darragh, T.A. 2011: Orthochetus (Gastropoda: Cerithiidae) in the Eocene of southern Australia. New Zealand Journal of Geology and Geophysics 54 (1), 35–42.

Grönwall, K.A. & Harder, P. 1907: Paleocæn ved Rugaard i Jydland og dets Fauna. Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række 18, 102 pp.


Danicafossils © 2015