Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Macklintockia sp.

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
779
Accessionsnummer:
DK 790
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Werner Bartel
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Skarrehage Molergrav
Stratigrafi:
Fur Formationen [askelag +15]
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Konkretion
Sediment:
Cementsten

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
DK 790 Meget stor fiskerest i cementsten med blad af Macclintockia.

Beskrivelse:
Blokken er næsten circulær ca. 45 cm i diameter, og det bevarede af fisken også 45 cm langt fra foran øjehulen til forreste pigge/stråler i rygfinnen, de 10 (af 11) forreste hvirvler er ialt 21 cm lange, og bladet er 18 cm langt som bevaret. Ene side af 11. hvirvel slået af for at se tværsnittet af centrum.

Af fisken er bevaret dele af hjernekassen (frontale og knoglerne bagved, som er tykke og meget spongiøse, øjenhulen med den bagerste sclerotica kapsel, af ganen lidt af endopterygoid og det meste af metapterygoid, stor hyomandibulare med det forreste ledhoved mod pteroticum og bagerste led mod operculum, der ses som en stor, glat rundagtig plade med distinkt forkant og lidt knækket af bagkanten. Mellem de to ses en meget spongiøs og kraftig, vertikal gren af preoperculum. Øverst bag nakken en gren af posttemporale foran neuralspina nr 1. Bag oprculum lidt af supracleithrum - eller måske den dorsale plade af cleithrum. Dettes øvre del ses med stort spongiøst scapula, der omslutter et stort foramen, og et par af radierne for det næsten vandrette led for brystfinnen, hvoraf mange strålers basale dele ses: lidt af coracoidet kan skelnes nedenfor.

De to muligheder nævnt nedenfor, lampridiform eller en slags tunfisk, indicerer fisk med omkring 50 hvirvler, altså bare i rygsøjlen omkring 1 m lang, dertil et stort hoved og en stor halefinne, så at den totale længde har været over 1½, måske omkring 2 meter - en meget stor fisk, især hvis det er en glansfisk af typen med meget dyb krop (en tunfisk er meget mere slank).

Ialt 11 hvirvler ses bag kraniet, heraf har nr 1 - 3 meget brede og noget krummede neuralspinae (= nsp), og over nr. 1 - 2 ses to nærmest ovale knoglefragmenter, som må være basale dele af to predorsaler (eller supraneuraler, men de er placeret meget langt foran rygfinnen). 4. og 5. nsp er også ret brede og lænet mere bagover (ca. 45 gr.) og 6. til 10. har meget slankere nsp, hvoraf nr. 9 stikker op mod den store 1. radie for rygfinnen (ingen predorsaler eller supraneuraler ses i dette 'predorsale' område, hvilket er ret besynderligt !! – OBS scombrider inkl. tunfisk har ingen predorsaler).

Af finner ses de næsten opad rettede stråler i brystfinnen og de forreste 3 - 4 stråler i rygfinnen, af hvilke den forreste er meget kort og ligner en pig (mens distale ende af de slanke følgende stråler ikke kan ses, hvorfor det ikke kan vides, om de er segmenterede og dermed stråler eller er meget slanke udelte pigge). Første radie for rygfinnen er meget stor med en trekantet lamel på forsiden, den når ned mod ca 9. nsp.

Bestemmelse:
Det er en avanceret teleost, enten en lampridiform (glansfiskens gruppe) eller de mere avancerede tunfisk i makrelfiskenes gruppe af 'rigtige' pigfinnede fisk. Inden for begge grupper kan hjenekassens knogler være ret til meget spongiøse, mest typisk hos mange lampridiformer, og det meget spongioese preoperculum tyder ogsaa mest i den retning, ligesom det naesten vandrette led for den opad rettede brystfinne. Begge grupper har kraftige slerotica forbeninger om øjet, fossilets ligner nu mest sådant fra en tunfisk. Hvis de to elementer over forreste hvirvler er predorsaler, saa er det ikke en makrelfisk, mens lampridiformer har predorsaler (deres placering meget langt foran rygfinnen er dog mærkelig, og deres facon er heller ikke typisk - men hvis de skulle være i stedet de mere primitive supraneuraler, så burde der være en længere serie hele vejen fra nakken til rygfinnen, og ingen flere synes skjult der.

Mit bedste gæt er, at det er en stor lampridiform, dog har de fleste af disse rygfinnen placeret langt fremme mod nakkeregionen, og ikke som her et godt stykke bag denne. Dermed kunne fisken mere ligne en makrelfisk, og det er i al fald næppe en af de tre arter af lampridiformer, som er kendt i forvejen. Det er altså næsten med sikkerhed en ny form for Fur Formationen (OBS ofte kan det være meget vanskeligt at sammenligne og identificere teleoster af meget forskellig størrelse - den mindste lampridiform er også et danekræ på kun omkring 2 cm [se danekrae-bogen], og denne gruppe kan skifte meget i proportioner under væksten).

Bladet af Macclintockia:

Dette som har været over 20 cm langt, synes meget velbevaret, og med ret stor sikkerhed vil det kunne lade sig gøre at lave hudcelle-præparat af bladet til analyse af læbeceller etc. Bemærk, at der er ingen enighed om Macclintockias slægtskab, og det er en karakterplante for den 'Arcto-tertiære' flora i Paleocæn til Eocæn i Nordatlanten.

Vurdering:
Det er klart en meget interessant og usædvanligt stor fisk, sandsynligvis unik og ny art, som bør gøres til danekræ, så selvom fisken er meget fragmentarisk og endnu ikke sikkert bestemt til gruppe, så har den stor videnskabelig interesse. Og med det flotte Macclintockia blad er den jo også et imponerende stykke til en udstilling (der er også spredte knogler af den lille almindelige 'guldlaks' [argentinoid] i blokken).

 Note Store fiskerester, samt blad (Macklintockia) i cementsten.

Danicafossils © 2015