Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Centropomidae? familie

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
761
Accessionsnummer:
DK 776
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Mette Hofstedt
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Ejerslev Molergrav, Mors
Stratigrafi:
Fur Formationen
Periode:
Eocæn
Type:
Aftryk
Sediment:
Moler, lamineret diatomit

Billede

Foto ©:


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
DK 776, en komplet pigfinnet fisk fra moleret (Fur Fm - lamineret diatomit fra Knuden Member).

Fisken er bevaret som meget fint og detaljeret aftryk i lamineret diatomit uden knoglemateriale og er bevaret med modplade. Fisken er stort set komplet, dog med mange af skællene noget soredt el helt forsvundet, og en revne skjuler visse små detaljer. Gatfinnens bagerste del er bøjet op under hvirvelsøjlen og er derfor vanskelig at observere.
Længden af fisken er ca 6 cm og max kropshøjde ca 14 mm, kraniet ca 15 mm langt og haleregion med halefinne ca 3 cm. Øjenhulen næsten 5 mm, og underkæben ca 8 mm lang.
Der er 12 + 14 hvirvler med ribben fra 3. til 12. hvirvel, de sidste 4 på ret lange parapofyser, og der ses nogle få intermuskulære ben (epipleuralia). Rygfinne todelt med IX pigge forrest og bagerst I pig + ca 15 'bløde' stråler, de længste pigge i forreste del af finnen er ca 8 mm lange, og der er 3 predorsale elementer med 1. og 2. torntap imellem sig. Mens gatfinnen har III pigge (3. er længst ca 7 mm) og 12-13 bløde stråler. Haleroden bag finnerne rummer ca 6 hvirvler. Der er en opsplittet halefinne med 17 'principale stråler' de 15 grenede, 3 epuralia, 2 uroneuralia og 5 separate hypuralia, der sammen med parhypurale støtter finnestrålerne. 2. preurale hvirvels neuralbue er meget lav. Alle disse træk er oprindelige og må forventes hos meget primitive former af percoider (70 familier fra den langt største gruppe/orden af benfisk Perciformes/aborrefisk, med 150 fam, 1500 slægter og små 10.000 arter - langt mest diverse 'orden' af hvirveldyr).

Kraniet har en ret høj, trekantet nakkekam, kraftigt forbenet snuderegion, kæber med små spidse tænder i flere rækker ('bånd') på kæberne (over- og under-), og disse er ca halvt så lange som kraniet. Der er ingen tænder på ganen (måske undt. palatinum ?) og den forreste knogle i ringen under og bag øjet er ikke særligt dyb, men har små fine takker. Preoperculum/forgællelåg er bøjet ca 120 grader og har 3 ret kraftige, spidse pigge ved baghjørnet og nogle mindre lidt fremadrettede langs underranden (det er svært at se om gællelåget har en el to pigge på bagranden, der er dårligt bevaret (klemmes i aftrykket af det kraftige skulderbælte). I den ret store øjenhule ses den todelte sclerotica-forbening, der har omgivet øjet forrest og bagerst. Slimkanalen på kranietaget fra snuderegionen og bagud er tydelig, men dens fortsættelse som sidelinie på kroppen kan ikke ses, nok fordi mange skæl er faldet af.

Begge brystfinner ses med 12-14 stråler, og bugfinnerne er 'rykket frem' under brystfinnerne, så at bækkenet er fæstnet i en vinkel på ca 35° til skulderbæltet. Hver bugfinne har I kraftig pig plus 5 stråler (på den ene plade ser det ud, som om også den inderste stråle er en ret kraftig pig (?) - et usædvanligt træk). Skællene er spredt noget og er ret store, lidt højere end lange, og det er meget svært ordentligt at se, om der er svag savtakning på bagranden; antal skælrækker kan ikke tælles.

Bestemmelse:
Næsten alle træk i skelettet er blot primitive for perciformerne (bortset fra den mulige extra pig i bugfinnen), så det er meget vanskeligt at placere denne art præcist i systemet, den er altså en percoid incerta sedis, og da slælgtskabsforholdet mellem de 10-12 mest primitive nulevende familier er meget dårligt kendt bliver den opgave ikke let. Men den er interessant, fordi moleret med en ret stor diversitet af primitive percoider er det tidligste udtryk for denne kraftige radiation efter Kridttidens uddøen af den i nutiden dominerende gruppe i havene (der er kun et par mulige 'stam-perciformer' kendt fra det seneste Kridt, og kun få og 'små' paleocæne faunaer). Denne art er ikke tidligere fundet i moleret, selvom en art ligner lidt, og fisken ligner nærmest nutidens slægt Lates (som nil-aborren af fam Centropomidae), men dog ikke helt.

Vurdering:
Disse primitive former af perciformer har stor videnskabelig interesse i udredningen af denne gruppes basale slægtsskabsforhold, og molerfisken er en vigtig brik i forståelsen af denne store gruppes tidligste opsplitninger mindre end 10 mill år efter den store uddøen (som dog ikke ramte benfiskene særligt hårdt; masser af familier overlevede). Fisken repræsenterer sandsynligvis en hidtil ukendt art, den er meget komplet og velbevaret med mange fine anatomiske detaljer.
Den bør klart erklæres danekræ.

Danicafossils © 2015