Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Anguilliformes orden

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
723
Accessionsnummer:
DK 737
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Karen Huus
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Stendalhøje molérgrav, Fur
Stratigrafi:
-13 - -17
Periode:
Eocæn
Type:
Sediment:
Moler

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Fisken er en juvenil ålefisk, som mangler et r9imeligt stykke af halen. På v.s. (den dårligste) er bevaret 7 cm af ålen, på h.s. kun 5½ cm meget bedre bevaret (og lidt extra er præpareret frem, der kan dog nemt frilægges mere af ryg- og gatfinner).
På h.s. er ca 69 hvirvler bevaret, og på v.s. ca 100, og der synes halen at blive så tynd, at der vel næppe har været mere end måske omkring 20 flere hvirvler, og de bagerste hvirvelcentre er tydeligt slankere end dem i bugregionen – skønnet totalt altså omkring 120 hvirvler.
Hvirvlerne er meget karakterstiske for ålefisk med meget store, brede neuralbuer, der når helt sammen og højst har neuralspinae antydet i den forreste region. Men fra ca. nr. 25 kommer der små, slanke bagudkrumme neuralspinae. Måske fra nr. 40 (dvs ca 32 mm fra snuden; i al fald fra nr 50) er der gatfinne og hæmalbuer, men det meste af de lange finner er stadig skjult.
Kroppen er i bugregionen, hvor den kan måles, kun ca. 3 mm høj, og kraniet er 4 mm højt og 11 mm langt inkl branchiostegalier (til cleithrum), hvoraf snuden udgør ca 3 mm, mens opecularregionen er ca 4 mm lang, operculum selv kun 2 mm, og øjehulen er mindre end 1½ mm, underkæben er 5 mm lang. De lange, tynde krumme branchiostegalia (gællehudstråler) er 7-8 mm lange begyndende fra tungen nær kæbeleddet, og nogle krummer lidt bagud for cleithrum.
Rygfinnen begynder ret kort efter kraniet, og ligesom for gatfinnen gælder, at der er 3-4 finnestråler pr mm. Brystfinnen er højt placeret og ret lang, ca 5 mm, og når næsten tilbage til hvirvel nr. 20. Der er vel 13-14 finnestråler, der synes ugrenede.
Skulderbæltet domineres helt af det slanke, lange sinusoide cleithrum med et slankt supracleithrum og et næsten 2 mm langt endoskeletalt element (scapula of coracoid) stikkende bagud med finnen. Cleithrum ’skærer’ hen over 7. hvirvel.
Operculum er lille og ketcherformet og preoperculum kun svagt krummet og næsten lodret bagved et kraftigt hyomandibulare (og måske et stort symplecticum?) Quadratum er dårligt afgrænset og ganen ses lige netop med en tynd og lige parasphenoid, der næppe bærer en lukket væg mellem øjnene. Tænder sidder tilsyneladende i mere end en række i underkæbe og den slanke maxillare, og de strækker sig halvt tilbage på underkæben. Premaxillare, der formodentligt er fusioneret med vomer og mesethmoid i snuden bærer også tænder i mere end én ydre række, snarere et tandfelt.
Mesethmoidet synes at danne en høj kam forrest på snuden, og der strækker sig et slankt element skråt ned lige foran øjet, måske nasale med en slimkanal antydet i fortsættelse af frontales kanal. Frontale breder sig meget bagerst, mens struktur af resten af hjernekassen ikke kan skelnes; der synes dog ikke at være en kraftig midterkam.
Der er i al fald et dusin branchiostegalia, og oven over dem ses noget af gællebueskelettet.

Bestemmelse.
Det kræver en meget nøjere analyse at bestemme, hvilken familie (af over 20) blandt ålefisk, som fossilet er nært beslægtet med. Men den synes især i snuderegionen at være forskellig fra de ret få ålefisk, der kendes fra moleret (og Stolleklint Ler), selvom der er en vis diversitet af modrne familier. Også her er moleret det ældste vidnesbyrd om nogen diversitet af de nulevende grupper med mindst 4, måske 5 nutidige familier, mens i Paleocæn (og måske i yngste Kridt ?) findes faunaer med blot en enkelt art af ål og af ’moderne’ udseende. Midt i Kridt (Cenoman) kendes en vis diversitet af meget primitivere og nu uddøde grupper af ålefisk. For nyligt blev beskrevet en nulevende ål, der er primitiv søstergruppe til alle andre nulevende ål – et virkeligt ’nulevende fossil’, hvis gren må være spaltet fra i Kridt.

Konklusion: Denne lille ålefisk synes at være en ny art for moleret med en karakteristisk snude, og er som sådan unik og bør selvfølgelig tages ind til Danekræ-samlingen, selvom den er noget inkomplet.

 Note Fisk - ålefisk

Danicafossils © 2015