Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Gadiformes orden

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
722
Accessionsnummer:
DK 738
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Henrik Madsen
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Ejerslev?
Stratigrafi:
- 13
Periode:
Eocæn
Type:
Sediment:
Moler

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen

Flere fiskeaftryk oveni hinanden, mindst 5 fisk i mindst 3 niveauer med en mm imellem. En lille torskefisk (uden halefinne) og 4 af den almindelige argentinoid/guldlaks.

 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Ca 7 cm lang som bevaret (mindre end 2 cm af halen, samt finnen mangler), højde af krop ca 1 cm, kraniet ca. 2 cm langt med underkæben 12 mm, og højde ca 12-13 mm, bugregion kort ca 17 mm og haleregion uen finnen omkring 4 cm (skønnet).
Ca 16 abdominalhvirvler, de sidste 7-8 med stadig større parapofyser (den sidste bøjet hen mod første hæmalspina) til tynde, korte ribben, som også kan ses lede mod 5 måske 6 centre længere fremme, dermed begyndende på hvirvel 3 el. 4. Der anes tynde epipleuralia (biribben), men ingen tilsv. på de kraftige neuralspinae (torntappe). Der er 25 caudalhvirvler bevaret (og nok 10-15 stk, der mangler) ud af skønnet små 40, så i alt omkring 55 hvirvler.
Rygfinnen i hele længden med den forreste separate del med 9 stråler, de forreste længst, og et lille ’gap’ inden anden rygfinne, hvoraf 40 str er bevaret med de ca 15 sidste som del af et lidt højere parti (men ikke en adskilt 3. finne), og der kan måske mangle 10, højst 15 stråler. Altså D: 9 + ca. 50-55.
Gatfinnen lang med spor af 35 str bevaret (til under 21. caudalhvirvel) og dermed nok mindst omkring 20 str mangler – så A: også omkring 55, og med de første 11 radier ’frie’ i bughulen foran 1. hæmalbue, og antydning af at de bagerste danner et lidt højere finneparti. Brystfinne, P, ca 14 lange stråler (når til 1. str i A) og ret lavt placeret.
Bugfinner, V, noget kortere med ca 8 stråler og bækken placeret foran P, under gællelågs-regionen, nær spidsen af cleithrum og branchiostegalia (gællehudstråler), af hvilke måske 6 ses under tungen (ceratohyalia - ?? alle på den forreste), som er rimeligt velbevaret under kraniet og med en kraftig hypohyale (? to), måske ses en lang basihyale (? - usædvanligt). Kraftig, ret lav underkæbe med to rækker kraftige, slanke, spidse tænder af samme størrelse. Overkæbe og snude til dels ødelagt, da en anden fisk ligger oveni, men på h.s. anes to rækker kraftige tænder også i den korte premaxillare, og det slanke maxillare ses.
Kraniet er klemt skævt, så at begge siders underkæber, ledben (quadratum) og ganeknogler (endopterygoid) ses (og højden på kraniet kan være lidt overdrevet). Der er et langt, lige parashhenoid ml endopteryg., og vomer (med tænder antydet ?) forrest.
Gællelågsregionen er ikke velbevaret og forstyrres af aftryk af gællebuer, men der synes at være det typiske ret lille og trekantede operculum, muligvis med en slank, kraftig, vandret spids (ses på begge gællelåg), og et svagt krummet preoperculum og et stort suboperculum er antydet. Og et komplext hyomandibulare anes på h.s., mens kranietaget er sløret af fisken, der er trykket ned i kranietag og snude, dog så at noget af frontales form med sidelinie-grube ses.
Der er et kraftigt, stærkt buet skulderbælte domineret af et stærkt cleithrum med en udbredt dorsal plade, hvofra udgår et lille, slankt postcleithrum, og der er et slankt supracleithrum, og scapula og coracoid ses på h.s. men uden detaljer. Det lille, L-formede/krumme bækken ses på h.s.
Der er ganske små cycloide skæl med tydelige tilvækstlinier, og nogle partier er så mørkfarvede, fex hele halen, at der muligvis er melanosomer bevaret endog i den ’bløde’ diatomit. Der er også små mørke (farve-)pletter på kranietaget

Bestemmelse:
Trods mangel på en del af halen og dens finne, og en fisk trykket ned i kranietaget kan en mængde anatomiske detaljer ses, og selvom tandsættet ligner, så er det næppe den almindelige ’kulmule’ (forskelle ved gatfinne og fex operculum), men snarere en ny form for torskefisk (som der nok kan ventes flere af i det fiskerige ’Skarrehage lag’) endnu af uafklaret slægtskab til de nulevende familier.

Konklusion:
Torskefiskene i moleret er det ældste vidnesbyrd (i form af skeletter) på gruppens diversifikation i Paleogen (den ældste gadiform er fra Danien i Vestgrønland), og denne bidrager altså med en ny form til dette billede af den tidligste ’radiation’, og er derfor af stor videnskabelig interesse. Skarrehage laget her med de mange fisk oven i hinanden vidner også om en ’massedød’, som kun ret sjældent ses i moleret, især med to forskellige arter. Dette er udstilligsmæssigt fascinerende (og meget større og fossilrige flader bør anskaffes fra samlingen i Molermuseet, og sedimentologien bør studeres i detaljer, for den er ret afvigende fra resten af moleret i Fur Fm.)

Danicafossils © 2015