Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Apiocypraea humbergi

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
648
Accessionsnummer:
DK 706
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Kaj Bro Larsen
Bestemt af:
Ingemann Schnetler
Lokalitet:
Salling
Stratigrafi:
Brejning Ler
Periode:
Oligocæn
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Ingemann Schnetler 
Udtalelse vedrørende et eksemplar af sneglen Apiocypraea humbergi R. Janssen, 1978 fra Mogenstrup nord for Skive med henblik på vurdering som danekræ.

Porcellænssnegle (familien Cypraeidae) er hyppige i Danienet ved Faxe, hvorfra der kendes otte arter, heraf to almindelige (Schilder 1928; Ravn 1933). I andre aflejringer fra Tertiærtiden er familien yderst sjældent forekommende. Fra det øvrige Paleocæn kendes der således ingen eksemplarer fra Lellinge Grønsand og kun et enkelt eksemplar fra Kertemindemergelen. I det Eocæne Lillebælt Ler er der en art, bevaret som stenkærner (Schnetler & Heilmann-Clausen 20 II), mens der fra Miocænet kun kendes enkelte juvenile eksemplarer af Cypraeidae fra Arnum Formationen, af Sorgenfrei (1958) fejlagtigt henført til en ny art af Janthina (violsnegle).

R. Janssen (1978) beskrev arten Apiocypraea humbergi fra det tyske øvre Oligocæn på basis af to eksemplarer fra Kasseler Meeressand ved Glimmerode i Hessen. Schnetler & Beyer (1990) beskrev og afbildede det ene af to juvenile eksemplarer af en porcellænssnegl, som med forbehold bestemtes som Apiocypraea cf. humbergi. Desuden var der et fragment, bestående af yderlæben af et udvokset eksemplar.

I klinten ved Mogenstrup er Brejning Ler med tre konkretionslag af siderit blottet (Schnetler & Beyer 1990). I marts 2001 fandt Kaj Bro Larsen et udvokset, næsten komplet eksemplar i skalbevaring, siddende løst i en sideritkonkretion med aftryk af ydersiden. Eksemplaret har en højde på 32 mm og er således betydeligt større end R. Janssens holotype, der kun er 18,3 mm høj.
Skallen er bevaret i en smuk gylden farve og med en glat og skinnende overflade, der sammen med konkretionens rustrøde farve gør eksemplaret til et spektakulært objekt. Skallen mangler lidt af yderlæben og den nederste del af mundingen, men ikke desto mindre er der her tale om både det største og det mest spektakulære eksemplar af en art, der både i Tyskland og Danmark er ekstremt sjælden.

Eksemplaret kunne også bekræfte, at den danske art nu med sikkerhed kan bestemmes som Apiocypraea humbergi. Ved sin smukke bevaringstilstand og sjældenhed rummer eksemplaret et betydeligt udstillingspotentiale. Af disse grunde mener jeg, at det er absolut danekræværdigt og bør sikres museumsverdenen.


Danicafossils © 2015