Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Cardiomya triradiata

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
634
Accessionsnummer:
DK 688
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Bestemt af:
Lokalitet:
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Ingemann Schnetler


 Beskrivelse:   af  Ingemann Schnetler 
DK 688 Indstilling til danekrævurdering af Cardiomya triradiata (Wrigley, 1940) fra Trelde Næs.

Det Eocæne Lillebælt Ler, der bl. a. findes ved Trelde Næs, regnedes tidligere for at være meget fossilfattigt. Indsamlinger gennem de seneste år har dog givet et stort materiale af konkretioner, der indeholder velbevarede aftryk af bløddyrskaller. Der er således fundet ca. 2.000 konkretioner med sådanne aftryk. Der er fundet muslinger, en søtand, snegle og nautiler, men de fleste arter er meget sjældne. Der er i alt fundet 75 arter.

Blandt muslingerne er der fundet et eksemplar af arten Cardiomya triradiata (Wrigley, 1940). Det opbevares i Geologisk Museums typesamling med nummeret MGUH 29743.

Det fundne eksemplar er bevaret som et aftryk af det dobbeltskallede eksemplars yderside i en konkretion, og af hulrummet kunne der fremstilles en yderst detaljeret afstøbning af det dobbeltskallede eksemplar, der bl. a. viser den fine overfladeskulptur. Eksemplaret kunne derfor sammenlignes med materiale af Cardiomya triradiata i British Museum, Natural History under en studierejse i 2003 og med beskrivelser i litteraturen (Wrigley, 1940). Herved kunne det danske eksemplar henføres til den engelske art.

Eksemplaret indstilles til danekræ på grund af dets videnskabelige betydning, den fine bevaringstilstand og den ekstreme sjældenhed. Det er afbildet i Schnetler & Heilmann-Clausen 2011, pl. 2, fig. 13a-c.

Referencer.

Schnetler, K.I. & Heilmann-Clausen, C. 2011: The molluscan fauna of the Eocene Lillebælt Clay, Denmark. – Cainozoic Research 8 (1-2), 41-99

Wrigley, A. 1940: Some Eocene Mollusca, with descriptions of new species. Proceeding of the Malacological Society 24, 6-18


Danicafossils © 2015