Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Argentinidae familie

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
564
Accessionsnummer:
DK 626
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Henrik Madsen
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Ejerslev Molergrav, Mors
Stratigrafi:
Fur Formationen [askelag +25 -> +30]
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Sediment:
Cementsten

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
DK 626 Lille argentinoid i cementsten.
Lille benfisk i fint lamineret cementsten fra Fur Formationen.
Alder: Tidlig Eocæn, plade og modplade. Ejerslev molergrav, niveau +25 - 30. MHM nr. 237 AB, samlet og præpareret af Henrik Madsen, Molermuseet på Mors i 2009.

Fisken er kun 3 cm lang totalt (standard-længde uden halefinnen ca. 2½ cm). Det er en juvenil fisk med et relativt stort hoved ca. 8 mm langt og 5 mm højt med en kort, ret lav underkæbe, samt en meget slankere krop få mm høj med en ret høj rygfinne (5 mm), der slutter næsten lige over det punkt, hvor bugfinnerne er fæstnet til bækkenet. Antallet af hvirvler: man kan se 33 abdominale bag skulderbæltet, og der er 16 caudale hvirvler plus uralhvirvler, d.v.s. i alt nok ca. 53-54 (+ ur).
Halefinnen er dybt indskåret og der synes at være 10/9 principale stråler. Pu1 og u1 fusioneret, fri u2; 4 separate hypuralia ses, måske en lille femte ? Næsten fuld neuralspina på pu2 og en lille en på pu1.

Rygfinnen har 11 stråler, hvoraf nr. 4 synes længst. Predorsalt måles 10 mm, mens der preventralt (bugfinnebasis til snudespids) er ca. 12 mm. Preanalt er der 20-21 mm, og gatfinnen har 13 stråler. Bugfinnen har ca. 12 stråler (? et par færre) og brystfinnen mindst ca. 13-14 stråler, som når helt til basis af bugfinnen.

Kæbeleddet ligger lige under øjenhulens forkant. Orbit er ca. 2 mm og pre- og postorbtalt er der ca. 3 mm. Preoperculum har lang ventral gren. Pænt bevaret frontale, hjernekassen 'blødt' hvælvet, som hos juvenile fisk.

Bestemmelse:
Fisken ligner meget nutidens egentlige Argentinider (guldlaks og strømsild er arter af Argentina, i vore farvande) især med den lille mund (lukket, så om små tænder ses ikke) og lave dentale.

Vurdering:
Dette er en helt ny type mere avanceret argentinoid, eneste kendte eksemplar, selvfølgelig danekræ. Forenden fint præpareret af finderen.

 Note Fisk - guldlaks - strømsild - Argentinoid

Danicafossils © 2015