Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Maribo Meteoritten

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
525
Accessionsnummer:
DK 585
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Thomas Grau
Bestemt af:
Henning Haack
Lokalitet:
Maribo, Lolland
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

 Beskrivelse:   af  Henning Haack 
Maribo meteoritten er den femte danske meteorit i vores samling. Det er den første friskfaldne meteorit, der er fundet siden Aarhus meteoritten i 1951. Maribo meteoritten er også den første meteorit, der er fundet efter indførslen af loven om Danekræ.

Maribo meteoritten er en kulkondrit af type CM (C for Carbonaceous og M for Mighei - navnet på typemeteoritten). Maribo meteoritten blev fundet af Thomas Grau d. 4. marts 2009. Finderen er professionel meteoritjæger og har tidligere haft succes med at finde meteoritter i forbindelse med ildkugler observeret over Europa.
Efter en større ildkugle over det sydlige Danmark d. 17. januar brugte Thomas Grau 3 uger på at interviewe øjenvidner. Efter at have sporet sig ind på et muligt nedfaldsområde omkring Maribo brugte han 6 dage på at søge inden han fandt meteoritten. Efter fundet brugte han yderligere 7 dage på at søge – men uden at finde noget. Derefter kontaktede han museet d. 12. marts og afleverede hele meteoritten til museet d. 13 marts.
Meteoritten blev fundet boret et par cm ned i en græsmark. På fundtidspunktet var den stærkt fragmenteret – formentlig på grund af vekslende frost og tø. Thomas Grau samlede alle stykkerne sammen og gravede tørven med nedslagshullet op. Både meteoritten og tørven blev afleveret til museet.
Efterfølgende er meteoritten blevet klassificeret og officielt anerkendt som meteorit. Vores analyser viser at der er tale om en friskfalden meteorit. Dette udelukker enhver form for snyd da den sidste friskfaldne CM kondrit faldt i Kobe, Japan i 1986. Der er nu fundet i alt 360 CM kondritter. Langt de fleste er fundet i Antarktis eller Nordafrika. Kun 15 CM kondritter er observerede fald. Meteoritter der har ligget mange år på Jorden er ofte stærkt omdannede og har derfor langt mindre videnskabelig værdi end friskfaldne meteoritter såsom Maribo.

Vi har fremstillet 4 tyndslib af meteoritten og startet en kortlægning af dens bestanddele. Udover de forventede komponenter såsom kondruler og Calcium-Aluminium-rige Inklusioner har vi fundet en form for interstellart materiale (blå hibonit), der kun kendes fra en anden meteorit (CM kondritten Murchison). Derudover er der et fintkornet lagdelt materiale, der ikke kendes fra andre meteoritter.

En anden grund til at Maribo er interessant er at vi har en mulighed for at beregne den bane om Solen som den havde inden den ramte Jorden. Vi har en video af ildkuglen set fra Skåne og et all-sky kamera billede fra Holland der også viser ildkuglen. Derudover har vi knap 600 indrapporterede øjenvidne beretninger der sætter os i stand til at beregne en rimelig præcis bane for den. Til dato findes der kun 7 meteoritter hvor man samtidig har bestemt banen og dermed ved noget om hvor i Solsystemet den kom fra.

 Note Mineral - meteorit - kulkondrit

Danicafossils © 2015