Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Cetomimiformes orden

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
518
Accessionsnummer:
DK 577
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Christen Odgaard
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
"Bispehuen", Fur
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Standardlængde (uden halefinnestråler) ca. 15 mm. Kraniet 6 mm langt, krop max 7 mm høj, og caudal-/haleregion ca 5 mm. Hvirvler ca. 12 + ca. 13, nok med urale2 fri og opbøjet.

Udelt dorsal-/rygfinne med ca 25 stråler, måske de forreste 5-6 som slanke pigge. Anal-/gatfinne ca 12 stråler, hvoraf de forreste måske er små pigge, og de 3 forreste radier støtter foran 1. Hæmalspina. Caudal-/halefinne med dorsalt 8-9 og ventralt ca. 7 principale stråler. Ventral-/bugfinne med 1 stor, lang (3 mm) pig + 4-5 stråler. Pectoral-/brystfinne med ca 16 stråler og ret lavt placeret. Pelvis/bækken fæster langt nede ventralt på skulderbæltets cleithrum.

Operculum/gællelåg nok med 2 pigge og preoperculum/forgællelåg med kraftig pig ved hjørnet og 2-3 volde (?takker) ventralt og 5-6 volde/takker(?) på den dorsale gren. Kraniet har et ret stort øje, ca 2 mm, og snuden er ca 2mm, og underkæbe 3½ mm m ret kraftige tænder. Overkæbens premaxillare med måske et par ret små tænder vist forrest, og en slank maxillare med længdestriber (volde) distalt. Af ganen ses quadratum/ledben, ectopterygoid og tandløst endopterygoid. Der et et fint bevaret, bredt frontale ’vippet op’ og visende kranietagets slimkanaler. Både hyomandibulare, distal ceratohyale og hypohyale ses af tungebuen.

Tydning:
Dette er en meget lille hvalfisk, en gruppe der er næsten ukendt fossilt fordi de lever på ganske dybt vand. Der er dog tidligere fundet et lidt større exemplar i moléret, DK 70, hvis finner ikke er helt så velbevaret, og DK 577 synes at være samme art.

Betydning/evaluering:
Disse små hvalfisk (Rondelatia-lignende Cetomimiformer) er af stor videnskabelig interesse pgra. hvalfiskenes extreme sjældenhed (i dag er mange af dem også ganske sjældne fangster) . Der synes udover de to i moléret kun at være beskrevet et ikke særligt godt bevaret exemplar fra de Miocæne diatomitter i Californien fra en anden familie). DK 577 er ret fint bevaret, så med en lup på vil den endda kunne være et pænt lille udstillingsstykke (gjort succesfuldt med mange små fisk på Fur Museum inkl. den lånte DK 70). Palæoøkologisk har disse små dybhavsfisk også stor interesse, de repræsenterer den eneste gruppe af egentlige dybhavsfisk i moleret, og vel i Paleogen overhovedet – da Kridttidens fiskefauanaers økologi ikke er helt nem at skyde sig ind på, så er disse små fisk måske de ældste kendte fossile dybhavsfisk i mere strikt forstand (også uanset at disse småunger måske har levet pelagisk ret højt oppe i planktonet, så må de voksne jo nok også have levet noget dybere i det næsten lukkede bassin).

 Note Fisk - "hvalfisk" - Cetomimiform

Danicafossils © 2015