Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Carangidae familie

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
494
Accessionsnummer:
DK 552
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Ole Burholt
Bestemt af:
Lokalitet:
Stolleklint, Fur
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
En lille, slank pigfinnet fisk med svage pigge i de lange finner, hvoaf gatfinnen er karakteristisk. Standardlængde 4 cm, heraf kraniet 12 mm og precaudalt 25 mm, max kropshøjde ca. 10 cm; snude 3 mm, øje 3 mm og postorbitalt ca. 6 mm.
Hvirvler: 9 abdominale ses (første næppe synlig som bevaret) plus 14 caudale, næøstsidste med ca ½ torntap. 3 små epuraler, en uroneural ses nogenlunde, og kun de ventrale hypuraler ses, sikkert nr 1 og 2 fusioneret bag tydelig parhypural. De tynde, meget lange og skrå ribben sidder alle direkte på centrene, selvom de sidste 2-3 abdominalhvrivler har tydelige parapofyser.
Rygfinne med 7 radier i forreste del, dvs nok VIII tynde pigge (de 3 forreste meget små er dårligt bevaret, men anes) fulgt af en lille pig plus stråler på 17 radier, hvoraf sidste ligger så fladt, at den nok har båret en separat finlet (’småfinne’ - ses dårligt) og der er nok endnu en bagved. Der er nok 3 predorsaler med den forreste lille og utydelig.
Gatfinnen med de karakteristiske III pigge, hvoraf de to første er kraftigst og sidder et stykke foran nr. 3, der følges af omkring 16-17 radier med stråler (der er ingen tydelige finlets bagerst).
Begge bugfinner sidder langt fremme og har ca. 6. stråler, hvoraf den første nok er en slank pig. Bækkenet fæstnet til skulderbæltet, men skjult af den nedbøjede brystfinne med ca. 15 stråler. Halefinnen med 15 principale stråler (8 i dorsale lobe) og 4-5 mindre stråler dorsalt og ventralt for disse. Finnens vinkel ret lav og strålerne segmenterede og grenede mellem de ydre principale.
Skulderbæltet fint bevaret trukket ganske lidt tilbage fra kraniet og med det store, krumme cleithrum med øvre trekantet plade og slanke postcleithra. Både coracoid og scapula med centralt hul er tydelige, mens intet supracleithrum kan ses.

Kraniet har et stort subcirculært operculum med forkanten tydeligt ornamenteret og rykket bagud fra forgællelåget, der bøjer ca. 135 grader og har helrandet bagkant og ’hjørne’ og en ret bred ventral gren hen til kæbeleddet, som ligger under forreste kant af øjet. Således er underkæberne ret korte, 4-5 mm, og vender 45 grader opad, og tænder er ikke til at skelne på kæberne, hvoraf premaxillare synes at have en ret høj, slank opstigende proces. Snuden dækkes på siden af en stor, oval knogle, der må være lachrymale. H. frontale er ret bredt og ses meget fint med slimkanal, porer og lidt andet ornament, og bagved ses en markant nakkekam, mens resten af hjernekassen kun ses dårligt. Der er to slanke scleroticaforbeninger om øjet, og ganens elementer ses, uden at tænder kan ses på nogen af dem.

Evaluering:
Det er en typisk hestemakrel (fam. Carangidae) med markeret afstand ml. gatfinnens pigge, dog uden specialiserede skæl langs sidelinien (noget ingen af molerets el Stolleklint Leret hestemakreller har), og med mest primitivt ’percoide’ træk. Kun premaxillare og lachrymale er lidt specialiseret. Carangiderne er sjældne i Stolleklint Ler og er verdens ældste kendt fra skeletter, og der er i al fald to arter blandt de få stykker. I moleret er der muligvis kun én art, også sjælden. Da carangider er blandt de allerældste perciformer, som henføres til en nulevende familie, burde de studeres lidt nøjere for at forsøge at forstå perciformernes stærke opsplitning tidligt i Tertiær. Jeg vil derfor anbefale, at disse ganske sjældne hestemakreller bliver danekræ, uanset et par stk i forvejen er godkendt. Der er mere end én art i leret, og de er vanskelige at bestemme, og er mere primitive end de moderne slægter, som muligvis kan følges tilbage til Mt Bolca.

 Note Fisk - hestemakrel

Danicafossils © 2015