Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Mene sp.

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
493
Accessionsnummer:
DK 551
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Ole Burholt
Bestemt af:
Lokalitet:
Stolleklint, Fur
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Kranium, skulderbælte og bækken, samt de forreste kropshvirvler af den karakteristiske og meget højkroppede percoide fisk Mene n.sp. (et usædvanligt medlem af aborrefiskene, hvoraf der i dag lever én art i Indo-Pacificum, M. maculata, vel nærmest beslægtet med hestemakrel-gruppen). Fossilet er usædvanligt bevaret, for langt de fleste mindre fisk i ’skiferen’ er bevaret som fine aftryk, men her er selve knoglerne fint bevaret, dog hvidligt forvitrede. Man ser de bittesmå tænder i bånd på kæberne, premaxillare i overkæben er særligt fin. Tungen ses presset lidt ud under kraniet (er ikke set tidligere og ikke afbildet for de andre kendte arter). Visse detaljer i hjernekassen ses, bla. nakkeleddet, som normalt er helt skjult, ligesom den vigtige relation ml. de forreste torntappe, den store nakkekam og de to slanke såkaldte predorsale knogler foran rygfinnen kan ses ganske tydeligt.

Den højt placerede og fint bevarede brystfinne med de usædvanlige og ikke leddelte stråler og detaljer ang. radierne ved dens basis kan ses. Bækkenet er fint bevaret, men bugfinnenerne helt væk, og fisken mangler bag hvirvel nr. 6, mens de 4 forreste og meget kraftige radier, der støtter rygfinnen ses med den 4. revet noget bagud – så det kunne tyde på, at fisken er blevet ’bidt over’ kort bag hoved og skulderbæltet.

Dermed giver dette fossil mulighed for at konstatere en del anatomiske detaljer, som det er vanskeligt at se på alle andre exemplarer af Mene n.sp. Denne art er ikke ret hyppig, men dog ikke meget sjælden i Stolleklint Ler (findes ikke i moleret), og et par stk blandt de tidligste fund i 1990-erne er blevet danekræ.

Evaluering:
Fossilet bør bedømmes som danekræ pgra. den usædvanlige bevaringstilstand, som muliggør konstatering af flere anatomiske detaljer end sædvanligt hos ’skifer’-fiskene. Mene er interessant ved at være ret udbredt i eocæne og sent paleocæne aflejringer, mest i Tethys-området, N-Afrika, N-Italien, Frankrig, Turkmenistan, men med den særlige art i Stolleklint Ler altså også helt op i Nordsøen, måske en vigtig markør for dette usædvanlige temperatur-optimum. I dag er den ene art udelukkende subtropisk-tropisk – og kan altså gerne betegnes som et ’levende fossil’. En ganske usædvanlig slægt med helt usædvanlig udvikling af finnestrålerne og af lidt usikkert slægtskabsforhold, hvis udviklingshistorie det derfor er ganske interessant at kunne følge idet tidlige Tertiær, som var dens store opblomstrings tid.

Denne art fra Stolleklint Ler er helt sikkert forskellig fra de andre beskrevne arter, hvoraf den ene af to fra Monte Bolca er kendt fra hundredevis af ex. siden 1700 tallet og er ca. 5 mill. år yngre, mens en snes ex kendes fra Turkmenistan, hvor de som i DK findes helt basalt i Eocænet. Den danske art har kun to predorsaler i st f de sædvanlige tre, som også den recente art har – en helt konstant karakter hos arter af de avancerede pigfinnede fisk som perciformer.

 Note Fisk - Mene sp.

Danicafossils © 2015