Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Holosteus sp.

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
460
Accessionsnummer:
DK 515
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Yma v/d Driest
Bestemt af:
Lokalitet:
Stendal Høje, Fur
Stratigrafi:
Periode:
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Juvenil Holosteus med bytte. Slægten tilhører lakstobis-familien, Paralepididae i "ordenen" Aulopiformes. Slank og sammenbøjet fisk i lamineret molér (med en smule af modpladen).
Fisken er ca. ? cm lang målt langs rekonstrueret krumning, kraniet er 27 mm langt og kroppen ca. ? mm høj. Der er bevaret ca. ? af de forreste abdominalhvirvler, men bagerste abdominalregion er brækket af. Bag dette parti er hele haleregionen bøjet frem mod hovedet og indeholder hvirvler samt et fint bevaret basisskelet i halefinnen og dennes stråler. Ryg- og gatfinner ses i deres helhed med henholdsvis ca. 16-17 og 21 stråler og gatfinnen begyndende et lille stykke længere fremme end rygfinnen.
Det slanke kranium med den lange, smalle snude og kraftige, spidse tænder, samt det store gællelåg er fint bevaret og viser kranietaget fladet ud til den ene side. Samtidigt er kroppen vredet noget, så at det er vanskeligt at se byttet i maven, men der er en halefinne af en halvt voksen "guldlaks" med resten "skjult" af Holosteus' hvirvler.

Kommentar: Denne er nok det mindste kendte Holosteus fossil, og den er trods et manglende stykke (og næsten ødelagt modplade) meget fint bevaret i visse usædvanlige detaljer, bl.a. kranietaget, som er heldigt "fladet ud". Så slanke fisk har ret sjældent hoved og hale bevaret sammen, som her betinget af sammenbøjningen. Der er bytte i maven, som åbenbart var det første, der viste at nutidens paralepidider (ca. 12 slægter) er fiskeædere (fra "Verdens Dyreliv: Fisk"). Selv findes familiens medlemmer ofte som byttedyr i andre dybhavsfisks maver, men mest som juvenile, så at de kønsmodne ofte ikke kendes. De må være vigtige komponenter af dybhavsfaunaen, og den viste Lestidium er også fotograferet stående med hovedet nedad. Se i øvrigt kommentarer til DK 512.

Konklusion: Juvenile Holosteus synes at være sjældne fund, også globalt, i Eocæn - Oligocæn. De voksne er ikke sjældne som fragmenter i moleret og i oligocæn i Kaukasus (en anden art af Holosteus), men er åbenbart sjældne i Mt. Bolcas M. Eocæn. Molerets art er den ældste kendte repræsentant.

 Note Fisk - Holosteus sp.

Danicafossils © 2015