Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Mosasaurus sp.

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
447
Accessionsnummer:
DK 498
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Kent Wollesen
Bestemt af:
Lokalitet:
Møns Klint
Stratigrafi:
Skrivekridtet
Periode:
Sen Kridt [Maastrichtien]
Type:
Sediment:
Skrivekridt

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Sten Lennart Jakobsen 
Fra sjældne fund af tænder har man længe vidst, at der fandtes mosasaurer i de danske kridtaflejringer. En meget stor tandkrone på ca. 3 cm længde er blevet fundet i kridtet i Ålborg. Tanden blev første gang omtalt af Søren Floris i Varv (1964) og i Lindgren og Jagt (2005) endelig videnskabeligt navngivet Mosasaurus cf. hoffmanni. Enkelte tænder - ligeledes omtalt af Floris (1964) - er rapporteret fra kridtet i den nu nedlagte kridtgrav "Dania" ved Mariager Fjord, men er desværre bortkommet i forbindelse med det store tyveri i Geologisk Museums gl. Danmarks- udstilling for mange år siden.
Men det er i kridtet på Stevns Klint, man i de senere år har fundet flest rester af mosasaurer - både i form af knoglerester og velbevarede tandkroner.
På Møns Klint er der til dato kun fundet 3 tandkroner af mosasaurer, hvoraf kun det foreliggende eksemplar, DK 498, er blevet erklæret for danekræ.

Hvad er en mosasaur?

MosasaurMosasaurer kaldes ofte for havvaraner eller slangeøgler. De var havlevende krybdyr med et krokodille-formet hoved og en slangelignende krop, som kunne blive mellem 3 - 6 meter. Enkelte arter, som Mosasaurus, Hainosaurus og Prognathodon, kunne endda opnå en længde på helt op til 15 - 17 meter.
Mosasaurernes levevis

Mosasaurerne har været de absolutte top-rovdyri havets fødepyramide, en rolle som nutidens spækhuggere og den store hvide haj spiller i dag. De var bestemt ikke kostforagtere og åd alt hvad de kunne overmande.
Fra maveindhold af enkelte heldige skelet-fund vides, at måltiderne har bestået af blæksprutter - både de skalbærende ammonitter og belemnitter hajer, benfisk, skildpadder, svaneøgler, flyveøgler og svømmende fugle (Hesperornis) samt egne artsfæller.
I modsætning til f.eks. hajerne, som med deres knivskarpe tandsæt kunne flænse lunser af sit bytte, har mosasaurerne slugt deres bytte helt. Et ekstra sæt små tænder i ganen (de såkaldte pterygoid-tænder) har fastholdt byttet samtidig med, at underkæben kunne bøje sig lidt når et særligt stort bytte skulle sluges - akkurat som hos slanger.

Mosasaurernes afstamning

De tidligste former optræder i 90 millioner år gamle kridtlag og anses for at være udviklet fra små landlevende øgler Aigialosaurerne. Komplette skeletfund af disse dyr kendes fra mellemste del af Kridt-tiden på Balkan, og viser tydelige bygningstræk i kraniet, som svarer til mosasaurernes med det karakteristiske led på underkæben, som sætter dyrene i stand til at gabe over et stort byttedyr. At der må være tale om et udviklingstrin på mosasaurernes stamtræ og ikke en "ægte" mosasaur, ses af dyrets lemmer, som endnu ikke er færdigudviklet som luffer til et permanent, vandlevende liv som hos mosasaurerne.

Da Aigialosaurerne er fundet i marine aflejringer anses det for sandsynligt, at dyrene må have tilbragt megen tid i vandet i søgen efter føde - måske som nutidens iguanodoner på Galapagos. Kridt-tiden var kendt som en varm periode i jordens historie, hvor iskalotterne ikke eksisterede og vandstanden i verdenshavene var betragtelig over, hvad vi kender i dag. De begrænsede landområder og knapheden med føde for mange dyr, kunne have været årsagen til, at Aigialosau- rerne i forsøg på at overleve. har søgt nye fødesteder i vandet - og efterhånden tilpasset sig de nye muligheder som vandlevende krybdyr. De nærmeste nulevende slægtninge til mosasaurerne er varaner. Den mest kendte er komodo-varanen, hvis kranium har mest lighed med en mosasaur.

Hvor findes de?

Siden det berømte fund af et mosasaur kranium ved Maastricht i Holland i slutningen af 1700 tallet, har man fundet tusindvis af rester af dem overalt i verden. De bedst bevarede skeletfund stammer fra Nordamerikanske kridtaflejringer, hvor man bl.a. har fundet maveindhold af dyrenes sidste måltid. De rigeste mosasaurfund i Europa er fra belgiske og hollandske kridtlag, hvor der er fundet næsten komplette skeletter, som er udstillet på det naturhistoriske museum i Bruxelles.
Men også i Sverige har man fundet mange rester af mosasaurer i Kridthavets aflejringer, som har dækket det meste af Skåne.
Mosasaurernes foretrukne levesteder har været i kystnære farvande, hvor fødemængden var størst. Skrivekridtet på Møn er afsat på relativt dybt vand langt fra de daværende kyster. Dette forklarer måske, hvorfor vi kun sjældent finder rester af dem på vore breddegrader.

Referencer.

Floris, S., 1964. Slangeøgler. VARV 3: 24-26
Lindgren J. & J.W.M. Jagt, 2005. Danish mosasaurs. Netherland Journal of Geosciences 84-3: 315-320

 Note Mosasaur-tand, Mosasaurus lemonneri eller Mosasaurus hofmanni, i skrivekridt.

Danicafossils © 2015