Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Hoplosthetus sp.

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
435
Accessionsnummer:
DK 483
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Michael Tonnesen
Bestemt af:
Lokalitet:
Trelde Næs, Fredericia
Stratigrafi:
Lillebælt Ler Formationen
Periode:
Mellem Eocæn
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Konkretionen har form og størrelse som en af de ret hyppige gravegange fra søknælere (stomatopoder - se nogle tidligere danekræ), så otolitten i ydervæggen på boet kan muligvis være en måltidsrest (og der kan være flere inde i konkretionen).

Hoplostethus er en nulevende slægt fra familien Trachichthyidae (eng.:roughies; intet da. navn) under gruppen Beryciformes (nordisk beryx og slægtninge) altså pigfinnede benfisk (acanthopterygier) af ret primitiv type, som er ret almindelig i Sen Kridt kendt fra skeletter fex. i Eng. Chalk. Skeletter fra Tertiær er uhyre sjældne. De lever på ydre shelf og kontinentalskrænten ned til 1500 m og mest kendt er "orange roughy", H. atlanticus, som er kosmopolitisk og fiskes. Slægten har 20 nutidige arter,og ret mange Paleocæn-Eocæne otolitter henføres til denne, bl.a. fra dansk og vestgrønlandsk Selandien og europæisk Eocæn. Fra London Ler (sen N. Eocæn) er beslægtede otolitter dog henført til den recente slægt Trachichthodes Schwarzhans henfører DK 483 en ny art af Hoplosthetus som holotype, men der er næppe grund til at tro, at den repræsenterer netop denne blandt de 7 nutidige slægter, for disses indbyrdes slægtskab er kun lidet analyseret, og de ligner ret meget Centroberyx spp. (Fam. Berycidae, 2 nulevende slægter, omfatter nordisk beryx), som også er almindelig i Paleocæn-Eocæn og fex. har samme art kendt fra DK og Vestgrønland, og Schw. identificerer også slægten i Maastrichtien i Tyskland (!). Nolf (belg. expert) henfører hellere den slags paleogene otolitter til uformelle formslægter som "Trachichthyidarum", noget der forekommer lidt mere "ærligt" (men han henfører dog også Paleocæne otolitter til Centroberyx). Det er interessant, at der blandt de ret få rimeligt bevarede kranier fra konkretioner i Lillebælt Ler ikke oplagt er nogen beryciform (der er dog 3 uddøde slægter fra London Ler, som regnes til beryciformer - nok lidt dubiøst og vanskeligt at skelne de slidte kranier fra primitive perciformer [aborrefisk]).

Evaluering:
Som holotype er denne otolit pr definition unik og derfor klart danekræ, og det er interessant, at den viser tilstedeværelse af Beryciformer i vort M. Eocæn, hvor havdybden nok har været ret stor måske helt op omkring 500 m, samt indicerer måltidsrester i en søknælers gang.

Konklusion:
Stykket er jo som gravegang et meget almindeligt fund, og otolitten er uanseelig, men de unikke informationer om slægtskab og økologi gør det jo vigtigt videnskabeligt.


 Note Aftryk af øresten, Hoplosthetus, i konkretion, Lillebælt Ler.

Danicafossils © 2015