Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Nielsenicrinus? sp.

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
433
Accessionsnummer:
DK 481
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Niels Rask Petersen
Bestemt af:
Søren Bo Andersen
Lokalitet:
Sangstrup Klint, Djursland
Stratigrafi:
Periode:
Paleocæn [Tidlig Danien]
Type:
Sediment:
Bryozokalk

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Søren Bo Andersen 
Stykket består af fire ud af de oprindelige fem sammenhængende bægerplader til en crinoid, en isocrinoid sølilje. Der er tale om det nederste af bægeret, der hvor stilken sidder fast på dette. Pladerne er dels de uventet store basalplader og dels nogle meget små, indskudte, infrabasalplader. Det formodes, at fossilet hører til slægten Nielsenicrinus, men det kræver yderligere studier at afgøre den nøjagtige slægtsbestemmelse.

Det helt ekseptionelle ved dette fossil er, at det består af sammenhængende plader fra bægeret af en af de stilkede søliljer. Det er ikke kendt tidligere fra hverken Danientids- eller Kridttidslag fra Danmark eller sågar hele NW-Europa! Dette ses af såvel litteraturstudier som af samtaler med førende forskere inden for denne fossilgruppe. Ligeledes kan undertegnede ud fra et mangeårigt kendskab til både lag, fossiler og samlere sige, at heller ikke jeg er bekendt med noget lignende.

Sammenholdes dette nyfundne fossil med de tidligere foretagne (teoretiske) rekonstruktioner, foretaget af de danske nestorer inden for crinoidforskning - d.v.s. Brünnich Nielsen og Wienberg Rasmussen, kan man se, at de ikke holder, og nye rekonstruktioner bør være væsentligt anderledes!

Nok syner fossilet ikke af meget, men det tilfører væsentlige nye elementer i forståelsen af de danske Danientids- (og tillige hermed, også Kridttids-) crinoider.

 Note Sammenhørende basalplader og infrabasalplader af isocrinid sølilje, Nielsenicrinus?, fra bryozokalk.

Danicafossils © 2015