Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Aves phylum

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
426
Accessionsnummer:
DK 473
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Ole Barsøe Hansen
Bestemt af:
Lokalitet:
Trelde Næs, Fredericia
Stratigrafi:
Lillebælt Ler Formationen
Periode:
Mellem Eocæn
Type:
Sediment:

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Beskrivelse:
Fuglekraniet er bevaret i 3-D med kranietaget slidt af lidt ned i hjernehulrummet, men sådan at hjernens grove udformning nemt kan ses. Frontalernes ydre tag mellem øjenhulerne (orbita) er ogsa slidt væk, så man ser ned pa de tynde vægges aftryk i mellem øjnene. Dette afslører forrest i næseregionen en kraftig tværgående 'kam'/linie, hvor næbbet har kunnet bevæges op og ned i forhold til hjernekassen (såkaldt prokinetik). Hjernekasse plus øjenregion er ca. 2½ cm lang; foran denne region ses et blot 2 mm bredt snit i et højt ophvælvet og meget smalt overnæb (resten af næbbet er skjult i matrix - og på undersiden er der maske spor af et snit i underkæben/-næbbet). Pa højre side anes også lidt af den tynde kindbue. Det bagerste af hjernekassen er slidt næsten væk, men de ventrale dele vil kunne præpareres frem og vel ogsa noget af siden på kraniet. Næblinien forrest er mindst 3½ cm lang, så næbbet har været meget stort.

Næsten ingen nulevende fugle har næb, der er meget smalle foroven. Stort set alle fugle med kraftigt ophvælvede næb har ganske tykke overnæb, kun en underfamilie af gøgene, de såkaldte anier eller maddikeædere fra Mellem- og Sydamerika har sådanne næb, og de er samtidigt tydeligt prokinetiske i kraniet, og deres hjernekasse ligner ganske meget i form den fossile. (Hos flyveøgler, fjerne slægtninge, er kamme forrest på hoved og overkæber meget almindeligt, men er vist ikke kendt fra fossile fugle- det nærmeste velkendte i facon kunne være alkes og lunders smalle næb, men de er helt anderledes fæstnet og er ikke med et bredt prokinetisk hængsel).

Dette er nok en ret tilfældig lighed hos fugle, som kan være blot fjernt beslægtede, men kan tjene til at give en rimelig ide om udseendet af et sådant kranium. Gøge og deres nræmeste slægtninge, bananædere (ink!. turakoer,som kendes fra moleret) er vel netop kendt tilbage til tidlig Eocæn.

Konklusion: Fuglen er med sikkerhed en helt ny og ukendt form med et næb, der er ganske bemærkelsesvrædigt. og er derfor videnskabeligt meget interessant, men kræver et stort og vanskeligt præparationsarbejde. Fuglefossiler med 3-D bevarede kranier er meget sjældne, og de nu berømte fjerklædte fugle fra Tidlig Kridt i Kina har ikke nær så velbevarede kranier, fordi de er trykket helt flade.


 Note Kranium af fugl med meget højt næb i konkretion fra Lillebælt Ler.

Danicafossils © 2015