Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Mytilidae familie

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
422
Accessionsnummer:
DK 468
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Torben Jørgensen
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Knudeklint, Fur
Stratigrafi:
Fur Formationen
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Sediment:
Cementsten med "glendonit-krystaller"

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Stor musling i en lille, ulamineret cementsten med flere 'glendonit'-krystaller.

Beskrivelse:
Cementstenen synes helt ulamineret og meget 'grov' i den eroderede overflade. Den er ikke ret stor og hører næppe til i et af de mere gennemgående niveauer for cementsten, men er dog med stor sandsynlighed fra den 'positive' askeserie.

Muslingen er en middelstor mytilid (blåmuslinge-familien) ca. 7 cm lang og 4 cm bred med begge skaller bevaret i sammenhæng. Tilvækstlinierne danner en tæt, men svagt bølget overflade, hvor det stedvis synes, som om periostracum er bevaret (er det blot et tyndt rustlag??). Bukkelen (umbo) sidder i den forreste spidse ende, men er gaet lidt itu, hvilket gør det vanskeligt at se, om den er endestillet (som hos Mytilus, blåmuslinger) eller har den lige bag forenden (som Modiola, hestemuslinger). Der synes at være to arter af mytilider kendt fra moleret, en lille og en stor iflg. K. Strand Petersen (1997). De måler fra under 1 cm til 7-8 cm, men deres fordeling og hyppighed er ikke kortlagt. De er ikke ualmindelige i den 'positive' askeserie, selvom de først blev fundet i 1970-erne, efter at denne art var blevet beskrevet sorn Mytilus roesnaesiensis af K. Strand Petersen i 1973 fra en konkretion i den positive askeserie i 'Sønderstrand' graven pa Røsnæs. Bevaring af disse muslinger er ikke afhængig af cementering af sedimentet (contra K. Strand Petersen 1997), for de findes ogsa i den bløde diatomit, dog også dér oftest tilknyttet rester af træstammer og grene,som de utvivlsomt har siddet fast på med deres bysustråde. I eller på det laminerede sediment, der indicerer anoxiske forhold, har de næppe kunnet leve, men er sunket ned sammen med deres flydende træstammer.

Den foreliggende cementsten er helt uden lamination og indicerer dermed, at bundsedimentet var iltholdigt og bioturberet af gravende og bentiske dyr. Dette har interesse i forbindelse med det foreliggende fossil, fordi det er bevaret umiddelbart ved siden af en af de store 'glendonit'-krystaller, og det måske ikke er helt umuligt, at dyret kan have siddet pa en sådan lige i overfladen af sedimentet ved en bundtemperatur på de typiske ca. 4 grader C, som der har været i moleret på flere hundrede meters dybde (glendonit er direkte associeret med disse nu omkrystalliserede krystaller. Bentiske muslinger er hidtil kun fundet i non-lamineret sediment i den 'negative' askeserie. Langt de fleste cementsten-niveauer {dog ikke alle; for eks. ikke 'snegleblokkene' fra den negative serie) er knyttet til laminerede afsnit af lagpakken.

Arten M. roesnaesiensis har K. Strand Petersen også identificeret som muslinger oprindeligt beskrevet fra Nordtysklands Tidlige Eocæn og fra de ældste dele {division A og B) fra London Clay, som er omtrent samtidigt med moleret (K. Strand Petersen 1997).

Konklusion:
Trods artens relative almindelighed, så ligger dette stykkes værdi i associationen og den mulige tilknytning til glendonit­ krystallerne - en association, der ikke er fundet tidligere, og som muligvis har nogle implikationer for bundforholdene. Det er dermed et videnskabeligt set yderst interessant stykke. Og som udstillingsstykke er det i al fald større end noget andet muslingefund fra moleret i Geologisk Museums samlinger, der har meget få muslinger fra moleret overhovedet.


 Note "Blåmusling" i cementsten med "glendonit-krystaller".

Danicafossils © 2015