Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Cetacea orden

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
39
Accessionsnummer:
DK 47
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Ole Burholt
Bestemt af:
Ella Hoch
Lokalitet:
Salling
Stratigrafi:
Vejle Fjord Formationen
Periode:
Sen Oligocæn
Type:
Konkretion
Sediment:
Formodet Brejning Ler

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Ella Hoch 
Af halehvirvlen er hvirvellegeme (diameter o. 3,5 cm), den ene tværtap og torntappen med zygapofyser synlig. Konkretionen er brudt skråt igennem hvirvlen, således at dens ene endeflades epifyse er næsten halvt bevaret, og suturen mellem epifyse og hovedhvirvellegeme er delvis synlig. Neuralkanalen ses i klart tværsnit, torntap og zygapofyser mangler de distale dele. Såvel hvirvel som hæmalbue er bevaret så godt, at deres form og størrelse kan jugeres. Knoglevægge og indre, spongiøse knoglevæv er velbevarede.
Den omgivende konkretion - der er en kalkhærdning af mørkt, silt/sand- holdigt glimmerler - har form som en o. 5 cm tyk skive af en pølse med 8-9 cm diameter, med ujævne endeflader, og hvis længdeakse er sammenfaldende med hvirvellegemets. Fossilet træder frem på "skivens" ene endeflade; den anden har delaftryk af en anden hvirvel. Det kan formodes, at konkretionen blev dannet om en række hvivler.
På det foreliggende stykke har den ene endeflade (med hvirvlen) vel afrundede kanter, mens den anden er mindre slidt. Stykket har sandsynligvis været en løsblok, der gennem længere tid har ligget på den mindst slidte endeflade med den anden endeflade eksponeret. Da finderen er en erfaren fossilsamler, der næppe ville overse andre stykker af konkretionen i nærheden af fundstedet, må man nok indtil videre slå sig til tåls med, at de manglende dele af konkretionen ikke kan findes.

Fossilet, der er lovende for udpræparation, har stor palæontologisk værdi: halehvirvlen er så velbevaret, at dens hovedform og størrelse kan afgøres; epifyse/diafyse-suturen kan ses (åben e./d.-sutur indicerer almindeligvis juvenilt vækststade, men hos hvaler bevares disse hvirvelsuturer åbne også hos voksne individer; øvrige synlige karakterer hos fossilet peger ikke mod juvenilt stade); hæmalbuens tilstedeværelse er exceptionel for fund af fossile hvalhvirvler, og dens morfologi kan studeres. Taxonomisk samhørighed med hvalkranium fra Harre Vig (danekræ, oktober 1992) må tages i betragtning som mulighed.
Der skal gøres særligt opmærksom på at, fundet er af Oligocæn alder, dvs fra et tidsafsnit, hvor hvalfund er relativt sjældne, og at hvivlen er bevaret med de væsentligste dele af hvirvelprocesserne og mindst én hæmapofyse (hæmapofyser er "løse" knogler, de sidder ud for halehvirvlernes mellemrum; det er sandsynligt, at der ligger endnu en hæmapofyse ved hvirvlens skjulte ende), hvilket er usædvanligt.
Der skal også gøres opmærksom på, at skønt "halehvirvel" forekommer insignifikant - og ville have været det, hvis det havde drejet sig om mange landdyr -, er halen hos hvaler en markant veludviklet del af kroppen med tilsvarende anatomi.

 Note Halehvirvel og hæmalbue af lille hval i konkretion fra formodet Brejning Ler.

Danicafossils © 2015