Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Lithornithidae familie

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
302
Accessionsnummer:
DK 330
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Henrik Madsen
Bestemt af:
Gilles Cuny
Lokalitet:
Ejerslev Molergrav, Mors
Stratigrafi:
Fur Formationen
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Konkretion
Sediment:
Cementsten

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Gilles Cuny 
The fossil bird found by Henrik Madsen in the Isle of Mors is an exceptional specimen as it represents the best-preserved fossil ever found of a bird belonging to the family Lithornithidae, an extinct clade of terrestrial bird capable of flight that lived in Euramerica. It probably represents a new genus intermediate between Lithornis and Pseudocrypturus.

The 3-dimensional preservation of the main part of the skeleton, which only lacks the distal part of the beak, one wing, both hind limbs, part of the sternum and the tail, is extremely rare among birds, and this specimen is one of the most beautiful fossil bird I ever seen and is therefore of a great interest for a future exhibition about Danish vertebrate fossils in the Geological Museum.

From a scientific point of view, the perfectly preserved skull allows a better understanding of the phylogenetic position of the family Lithornithidae, but represents also a key fossil to demonstrate if whether or not the Palaeognathous birds are monophyletic. Several scientists have already, like Dr. Gareth Dyke from the American Natural History Museum in New York, shown their strong interest in this specimen.

This specimen is therefore well worth being declared a Danekræ as it is a beautiful fossil of great esthetic value for a public display as well as a key fossil to understand the phylogenetic relationships of Palaeognathous birds, and it will attract numerous visitors to our collection.

Uddrag af Danekræ-bogen af Niels Bonde
Det meste af skelettet inklusive kraniet med hjernekassen er syret fri og perfekt bevaret, dog mangler benene. Kraniet ses fra bunden med underkæber, der dækker henover ganen. Den tilhører familien Lithornitidae, hønsestore flyvende fugle, der levede i Paleocæn og Eocæn, og som nærmest er beslægtet med nutidens tinamuer og flugtløse strudsefugle, palaeognatherne. Den tilhører slægten Lithornis ("stenfugl"), som også kendes fra Eocæn i USA og fra London Ler. Også isolerede lithornitid-knogler er blevet danekræ, nemlig en overarmsknogle (DK 23) i cementsten samt et lårben og en del af bækkenet bevaret som aftryk i moler (DK 221), begge fundet på Nordmors. Desuden kendes to brystben fra Fur, begge med en kraftig kam, og to overarmsknogler fra henholdsvis Ølst Ler og det mellem eocæne Lillebælt Ler.

Forskelle i overarmsknoglernes proportioner tyder på, at der kan være tale om to forskellige arter, eller måske om kønsforskelle. Vingeknoglerne og størrelsen af brystbenets kam, som fuglenes flyvemuskler hæfter til, viser med sikkerhed, at lithornitiderne har kunnet flyve ligesom de sydamerikanske tinamuer, som måske er deres nærmeste slægtninge. De flugtløse strudsefugle er udbredt på New Zealand (hvorfra både kiwien og de berømte store, uddøde moaer kommer), på Madagascar samt i Afrika, Austalien og Sydamerika. Det kunne tyde på, at strudsefuglene disse steder havde mistet flyveevnen uafhængigt af hinanden. Alternativt kan de have haft en fælles flugtløs stamform så langt tilbage i Kridttiden, at landområderne stadig havde forbindelse med hinanden. Den idé er i overensstemmelse med stamtræet, som tyder på, at flyvning nok kun er gået tabt én gang, nemlig på grenen mod strudsefuglene. Disse er dog aldrig fundet i Kridt, men under alle omstændigheder må palaeognatherne have eksisteret dengang.

 Note Skelet af fugl af familien Lithornithidae i cementsten.

Danicafossils © 2015