Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Eoricania monomaculata

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
282
Accessionsnummer:
DK 304
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Bent Søe Mikkelsen
Bestemt af:
Stig Andersen, Ph.D., Cand. Scient.
Lokalitet:
Mors
Stratigrafi:
Fur Formationen [askelag ? +25 -> +30]
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Sediment:
Cementsten

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Stig Andersen, Ph.D., Cand. Scient. 
Meget karakteristisk art af sommerfuglecikader (familien Ricaniidae: den potentielle holotype af Eoricania monomaculata Rust) fra moleret.

En tyk kvadratisk blok af cementsten (omrids: 3,5x4,5 cm) samt en tyndere modplade (3,5x3,5 cm), begge mærket "12487". Pladen med særdeles velbevaret aftryk af forvinge af sommerfuglecikade (Auchennorrhyncha: Fulgoromorpha: Ricaniidae). Modpladen kun med dårligt bevaret fragment. Længden af vingen 1,9 cm. Eksemplaret er nærmere beskrevet i J. Rusts doktorafhandling (1999: 180-182, figur 61). Arten er navngivet efter den karakteristiske øjeplet.

Bedømmelse:
Dette fund repræsenterer den potentielle holotype af arten Eoricania monomaculata Rust. Det er det eneste fund af arten. Ialt findes der ca. 150 eksemplarer af sommerfuglecikader fra moleret. Heraf er to allerede blevet beskrevet af Henriksen (1922), medens Rust har beskrevet tre arter og flere incertae sedis, men kun den ovennævnte art bør for nærværende indstilles til at blive danekræ. Der er ikke tidligere indstillet fund af sommerfuglecikader.

Konklusion:
Fundet af en velbevaret forvinge af en så usædvanlig og karakteristisk cikade fra moleret er af enestående videnskabelig og udstillingsmæssig værdi. Sommerfuglecikader er i vore dage overvejende tropiske, og derfor vidner de mange fund af dem om et meget varmere klima i Palæogen. Desuden repræsenterer fundet en potentiel holotype for en meget karakteristisk art, der forventes publiceret om kort tid. Fundet bør derfor sikres, f.eks. ved indregistrering og opbevaring på et statslig eller statsanerkendt museum.

 Note Sommerfuglecikade, Eoricania sp., i cementsten.

Danicafossils © 2015