Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Orthocon? sp.

Klassifikation er ikke oplyst!

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
190
Accessionsnummer:
DK 204
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Martin Holm
Bestemt af:
Merete Bjerreskov
Lokalitet:
Øle Å, Bornholm
Stratigrafi:
Periode:
Tidlig Silur
Type:
Sediment:
Rastrites skifer

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Merete Bjerreskov 
Blæksprutten er af orthoceratittypen, hvis skaller var kegleformede, lige og opdelt i kamre ved hjælp af skillevægge (septa). Endoceratitterne - der tilhørte en nært beslægtet gruppe og også havde lige og kamrede skaller – kunne blive op til 9 m lange. De repræsenterer hermed de største skalbærende, hvirvelløse dyr, der har eksisteret på Jorden, og nåede altså op på størrelser som nutidens 10-armede kæmpeblæksprutter (der mangler skal) fra dybhavet. Dyrene selv, både orthoceratitter og endoceratitter, sad i det yderste, største kammer og havde sandsynligvis arme, "næb", store øjne, raspetunge og en udstødningstragt til jet-bevægelser ligesom nutidens blæksprutter. Ældre kamre i skallen var gas- og væskefyldte som hos nutidens nautiler; op- og nedstigningen i vandsøjlen foregik efter "U-båds-systemet" med udskillelse af vand eller gas i kamrene fra en kropsstreng (sipho). Denne streng var placeret centralt i den lange skal hos orthoceratitterne, men nær bugvæggen hos endoceratitterne. For at holde balancen i vandret stilling udskilte dyrene efterhånden kalk i den ældste ende af den lange skal som kontravægt. De var rovdyr, der jagede på forholdsvis lavt vand hjulpet af deres gode syn.

DK 204 viser blækspruttens ydre, ornamenterede, kegleformede skal. Med en længde på ca. 11 cm er der tale om et fragment af en større skal på måske 15 cm. Så vidt vides er det den længste blæksprutteskal, der er fundet i de bornholmske aflejringer fra Silurtiden. Den kan indtil videre ikke bestemmes nærmere, da klassifikationen baseres på strukturer på skallernes inderside. Der findes mange større skaller af både ortho- og endoceratitter i den såkaldte orthoceratitkalk (eller Komstad Kalk) på Sydbornholm, men de stammer fra Tidlig Ordovicium og er omkring 35 mill. år ældre. Orthoceratitkalken kan blandt andet ses i det fredede stenbrud ved Skelbro.

 Note Orthocon? blæksprutte i Rastrites skifer.

Danicafossils © 2015