Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Antigonia sp.

 Faktiske data om fund 
Katalognummer:
102
Accessionsnummer:
DK 114
Samling:
Danekræsamlingen
Samler:
Statens Naturhistorisk Museum
Finder:
Henrik Madsen
Bestemt af:
Niels Bonde
Lokalitet:
Stolleklint, Fur
Stratigrafi:
Moler?, Stoleklint Ler
Periode:
Tidlig Eocæn
Type:
Sediment:
(Ler-) "skifer"

Billede

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen


 Beskrivelse:   af  Niels Bonde 
Det første eksemplar af denne høje fisk med den sammentrykte krop blev fundet i sommeren 1990 og indleveret til Fur Museum. Samme efterår blev fisken, der måler ca. 1&fract12; cm i længden, men ikke mindre end 3 cm i højden (inkl. finnepigge), godkendt som det første danekræ. Endnu en "Antigonia" har fået danekræstatus, nemlig DK 18, fordi man på dette eksemplar kan iagttage knogler, der ikke er bevaret på DK 2. Begge eksemplarer er nok meget unge dyr – det tyder blandt andet de meget store hoveder på. Siden har det vist sig, at fiskene ikke er helt sjældne i Stolleklint Ler, hvor de nu kendes i størrelser helt ned til ½ cm i længden. Den mindste er også godkendt som danekræ (DK 114), selvom den mangler kæber og finnestråler. DK 2 er den eneste, der måske kommer fra moleret, men i så fald sandsynligvis helt nede fra bunden af aflejringen lige over Stolleklint Ler. Finderen kunne ikke erindre den helt præcise lokalitet for dette strandfund.

Nutidens Antigonia tilhører havgaltfamilien, hvis medlemmer i dag fortrinsvis lever på nogle få hundrede meters dybde i oceanerne, ofte omkring øer. Men om der er noget nært slægtskab mellem Antigonia fra Fur og havgaltfamilien er dog usikkert, især fordi der er store forskelle i halefinnens udformning hos de to grupper. Havgalte er primitive slægtninge til Skt. Petersfisk.

 Note Pigfinnet fisk, Antigonia, beslægtet med nutidens havgalt, i (Ler-) "skifer".

Danicafossils © 2015