Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Faxe Kalkbrud
 Beskrivelse:   af   
Af Sten Lennart Jakobsen
Foto ©: Sten Lennart Jakobsen

Koralkalkeni Fakse kalkbrud er kendt for sine rige forekomster af fossiler fra den tidligste del af tertiærperioden. Kalken består her af koralkalk og bryozokalk fra den mellemste del af danien-tiden ca. 63 millioner år gamle. På den tid var størstedelen af Danmark dækket af et varmt, tempereret hav, hvor hajer, havkrokodiller, skalbærende nautil-blæksprutter og fisk svømmede rundt i de frie vandmasser, mens dyrelivet på bryozo- og koralbankerne især var befolket af en overdådig bundlevende fauna bestående af koraller, bryozoer (mosdyr), søpindsvin, søliljer, muslinger, snegle, brachiopoder, havsvampe samt krebsdyr (krabber) m.fl.. Op mod 2000 arter menes, at have levet på stedet.
Rester af denne mangfoldige dyreverden findes i dag som fossiler i kalken. Stedvis er hyppigheden af fossiler så udtalt, at de forstenede rester af dem ligefrem er bjergartsdannende.Betegnelsen koralkalk og bryozokalk hentyder således til, at de væsentligst er opbygget af henholdvis koraller og bryozoer.
Korallerne - overvejende af arten Dendrophyllia candelabrum("Kandelaber-korallen") - har vokset på stedet istore bankekomplekser på relativt dybt vand, meget lig hvad vi kender fra nutidens dybsøkoralbanker, for store sammenhængende dele af koral-kolonier kunne tidligere jævnligt ses i bruddet. Men i almindelighed er korallerne (og andre fossiler) mere eller mindre itubrudte som følge af en biologisk nedbrydning (bl.a. forårsaget afboresvampe).

Koralkalken blev dannet af kalkslam og stumper af de nedbrudte, buskagtige koral-skeletter, hvis skeletmateriale var opbygget af det forholdsvise ustabile kalkmineral aragonit. På grund af diagenetiskeforandringer er kalken blevet stærkt hærdet og skyldes at aragonitten - efter korallernes død - er blevet opløst og genudfældet som det merestabile kalkmineral calcit. Denne omdannelse har virket som cement mellem de enkelte kalkpartikler.
Almindeligst er "pibet koralkalk" (hærdnet slam med huller efteroplste koralgrene) og en varietet med koralgrene, som dels er fri og dels ligger i hærdnet slam (de frie dele har enkalkspatskorpe, og skelettet selv er opløst ellerbevaret som kalkspat).
Den kalktype, som formentlig har størst lighed med det oprindelige sediment (havbundsslam) er en løs uhærdnet koralkalk, som er blevetbenævnt "Næsekalk", hvori fossilerne er meget velbevaret. Dette gælder især de aragonitskallede organismer (snegle, muslinger og koraller), hvis skaller (ved diagenese) er blevet omkrystalliseret (el. omdannet) til den mere bestandige calcit.
Næsekalken er en sjælden kalktype i bruddet og har kun været blottet 3 gange i forrigeårhundrede.
Den store danske palæontolog J.P.J. Ravn beskrev i 1933 mange snegle og muslinger fra det første fund af en ikke-hærdnet koralkalk, der kunne slemmes. Kalken fik efterfølgende navnet "næsekalk" efter et karakteristisk, fremspringende parti ikalkbruddet, som efter sigende skulle ligne Ravn's næse.
På Geologisk Museum i København er udstillet et diorama af havbunden ved Fakse, som man forestiller sig livet har udfoldet sig på havbunden i ca. 100 meters dybde. I skæret fra "svømmerdykkerens projektør" ses to skalbærende blæksprutter (Nautiler), en død rødhaj, treregulære søpindsvin af arten Temnocidaris danica samt en stor slidssnegl Pleurotomaria niloticiformis og en søstjerne på den svagt kuperet koralbanke med mange spredte buskformede cleractinie-koraller - Dendrophyllia candelabrum.

Diorama lavet af magister Søren Floris.
SLJ januar 2006

Danicafossils © 2015